Bidrag til Det Ny Clarté!

Har du en spids pen, men intet sted at spidde magthaverne?
Går du og gemmer på en tegnetalent, men ingen vil lægge papir til?
Bliver du også fortvivlet når der kun er uret, men ingen harme?
Så er det måske på tide at vi hører fra dig!

Vi søger personer der vil bidrage til de mange forskellige opgaver der er i forbindelse med udgivelsen af tidsskriftet Det Ny Clarté. Vi søger:

En billedredaktør: Du bliver ansvarlig for at finde, udvælge og bearbejde fotos og illustrationer til Det Ny Clarté. Det vil ske i tæt samarbejde med vores layouter og resten af redaktionen. Du deltager med jævne mellemrum i redaktionsmøderne.

Aktivister: Du deltager med jævne mellemrum i de forskellige praktiske opgaver der er i forbindelse med udgivelsen af Det Ny Clarté, først og fremmest distribution og salg af bladet. Du indgår evt. i en aktivistgruppe med samme formål.

Bidrag/information: Vi modtager gerne forslag til artikler, boganmeldelser, kommentarer og lignende, ligesom vi gerne modtager nyttig information, tips, idéer, forslag med mere. Vi gør dog opmærksom på at redaktionen ikke er ansvarlig for ting vi modtager uopfordret, og at man ikke kan forvente med sikkerhed at ens bidrag bliver bragt.

Hvad vi kan tilbyde: Som bidragsyder til Det Ny Clarté har du mulighed for at stifte bekendtskab med og påtage dig et ansvar i forhold til mange af de spændende udfordringer som udgivelsen af et tidsskrift rummer (planlægning, skribentvirksomhed, redigering, oversættelse, layout, kommunikation, annoncesalg, hjemmesideproduktion, distribution, m.m.). Du vil indgå i et kollektiv af personer med forskellige baggrunde, erfaringer og politiske holdninger til venstre for midten, hvor du vil have lejlighed til at deltage i en masse interessante politiske diskussioner og et godt socialt fællesskab.

Lidt om os: Det Ny Clarté udgives af Foreningen Det Ny Clarté. Foreningens formål er alene at udgive tidsskriftet, og alt arbejde du lægger i vores regi er frivilligt og foregår ubetalt. Vi er som sagt en kreds af vidt forskellige mennesker med baggrund i medierne, kulturverdenen, venstrefløjen og fagbevægelsen. Vi rummer mange forskellige holdninger, men fælles for os er at vi fra et solidarisk udgangspunkt forholder os kritisk til samfundsudviklingen og ønsker at påvirke den.

Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information. Vi håber at høre fra dig!

kontakt@clarte.dk

Nyeste nummer DNC #14

Indhold: Pakistan—USA’s nye Afghanistan-strategi skaber uro, I voldens magt, Hvor er Italien på vej hen?, FBI’s mord på Fred Hampton, Beskatning af finansielle transaktioner, Polanskis aktualitet, Hvor lagde vi den Marxisme?, Klassekamp, Prins Joachim og den hjemløse, En historie, der forsætter...

Tegn abonomment

Tegn abonnement på Det Ny Clarté!
Priser for et år (4 numre):
Privat: Kun 195 kr.
Institution: Kun 320 kr.

Tilmeld nyhedsbrev

Det Ny Clarté har modtaget støtte fra Europa Nævnet til udgivelse af Det Ny Clarté nummer #13