Interview: EU gør ikke nok for klimaet

15.12.09 af Troels Riis Larsen | Aktuelt & Baggrund | DNC #x                                    

INTERVIEW. Jeg sidder sammen med Rina Ronja Kari der indtil fornylig var talsperson for Ungdom Mod EU. Vi nyder en kop the på en café på Frederiksberg. Det er mandag formiddag den 14. december og klimatopmødet eller COP15 har været i gang en uges tid. Rina har tidligere i en kronik i Information langet ud efter EU’s klimaindsats. Men hvad er egentlig problemet med EU’s klimapolitik ifølge Rina? Og er det ikke bedre at vi står sammen end hver for sig? Ud over at være politisk aktiv i Folkebevægelsen mod EU og Unge mod EU er Rina 24 år og studerende på Roskilde Universitet (RUC), hvor hun læser virksomhedsledelse på kandidatdelen.

- Interview ved Troels Riis Larsen

Troels: Hvad er problemet med EU’s klimapolitik?

Rina: EU’s målsætning er at skærer på CO2-udledningen med 20 pct. i forhold til 1990-niveauet, mens FN’s eksperter i foråret bebudede at CO2-udledningen skal falde med 40 pct. senest i 2020. Men det er kun målsætningen. Også vejen dertil er problematisk. En del af forslaget, som er en fortsættelse af den praksis man har i dag, er at EU køber aflad ved at støtte såkaldt CO2-besparende projekter i Ulandende. Det har man gjort længe, men generelt har projekterne ikke været CO2-besparende. Jeg er ikke imod at man støtter Ulandende, men problemet er at disse CO2-besparende projekter til gengæld giver EU-landende lov til at forurene mere. Dette er også en del af EU’s klimapakke. Og med hensyn til kvoterne er der flere ting i vejen. I dag er priserne så billige at det reelt ikke er en udgift af betydning – prisen har for nyligt været nede på nul kroner – og så forsvinder hele ideen med dem. Og så er det også problematisk at hver gang man udleder mindre CO2 er der bare andre der kan købe dit manglende forbrug og dermed har man reelt set ikke nedsat det samlede CO2-udslip. Det udelukker altså at man reelt kan sænke CO2-udslippet endnu mere end det de vedtagne kvoter.

Troels: Men hvorfor gør EU det ikke godt nok?

Rina: Det er et godt spørgsmål. En af grundende er helt sikkert, at bilindustriens lobbyister har påvirket aftalen som EU-landende har indgået. Men Angela Merkel (Kansler og formand for de tyske konservative, CDU – red.) har været med til at frede Bilindustrien. Bilindustrien burde ikke få sine CO2 kvoter gratis.

Troels: Er det trods alt ikke bedre at EU står samlet omkring målene?

Rina: Nej regeringen er blevet bundet til en mindre ambitiøs EU-plan end man sandsynligvis ellers havde været parat til. Norge har allerede været ude og erklære sig parat til at sænke CO2-udledningen med 40. Pct. inden 2020. Vi burde have stået sammen med Norge, Sverige, Ulandende og andre mere ambitiøse lande for at kræve mere vidtgående løsninger, i stedet er vi bundet af en dårlig aftale. Også i forhold til Ulandene er EU’s mål uambitiøse. EU har således bundet sig til at give 53 milliarder til Ulandende frem til 2012. Det er for lidt og der mangler fuldstændig planer for tiden bagefter.

Troels: Hvad synes du vi skal gøre?

Rina: EU skulle have lavet en bindende minimumspakke der dog stillede alle lande frit til at kæmpe for en bedre samlet løsning. Man burde sløjfe afladsprojekterne og også CO2-kvoterne er skruet sammen på en ubrugelig måde og burde sløjfes. Vi bør påtage sig ansvaret for ulandende og de lande med de mest vidtgående klimakrav burde være gået sammen med ulandende. Det er lykkedes ulandende (G77) at komme igennem medierne i utrolig høj grad på dette topmøde.

Troels: Kunne atomkraft være en løsning på CO2-problemet?

Rina: Jeg har ikke så mange følelser forbundet med atomkraft. Men så længe man ikke har fundet en løsning på affaldsproblemet og sikkerheden så tror jeg ikke det er en god idé. Det med at putte affald ned i jorden – om det er CO2 eller atomaffald tror jeg ikke på. Det virker ikke gennemtænkt. I stedet bør vi bruge flere ressourcer på at forske i vedvarende energiformer. Jeg er også gået mere og mere væk fra at løsningen kan ske på det individuelle plan. Den slags ”lad være med at køre i bil”- løsninger virker ikke. Slet ikke når kvotesystemet er skruet sammen sådan, at der bare er andre der så får lov at bruge den CO2-udledning du spare. Der findes dog enkelte el-selskaber der opkøber CO2-kvoter og destruere dem.

Troels: Har finanskrisen ikke hjulpet på CO2-udledningen?

Rina: På det samlede billede har finanskrisen en relativ lille betydning. Det drejer sig jo om at vi omkring år 2050 skal have reduceret verdens CO2 udledning med op til 85 pct. For at det skal lykkes bør der ske drastiske ændringer. Og når systemet er indrettet sådan at flybilletter i dag f.eks. ofte er billigere end togbilletter så er det et problem. Det handler om manglende politisk vilje. Men EU’s regler er også et problem. For nyligt lancerede det svenske Livsmiddelverket, der svare til den danske fødevarestyrelse, en kampagne om at købe lokalt produceret mad. Den blev stoppet af EU pga. EU’s regler om konkurrenceforvridning. Folkebevægelsen mod EU har senere spurgt Livsmiddelverket om hvorfor de gjorde det. De forklarede, at de selvfølgelig ikke havde lavet kampagnen hvis de havde troet det var et problem.

Interviewet er slut. Jeg takker Rina og kigger rundt i lokalet og opdager vi ikke er de eneste der har lavet et interview denne mandag morgen på netop denne café. Et par borde længere henne sidder der en mand og bliver interviewet, mens en fotograf ivrigt knipser løs. Inden jeg forlader caféen tænker jeg på, om emnet også er klima.

Er også bragt på www.klima.kpnet.dk