Frem- og tilbagegang
20.02.08 af Mikael Nyberg |
Opinion | DNC #6
VERDENSBANKEN. I år 2007 blev der pludselig 600 millioner flere fattige i verden. Nye oplysninger fremtvang en nedskrivning af Kinas og Indiens bruttonationalprodukt med 40 procent med hensyn til valutaernes købekraft. Verdensbanke måtte vende op og ned på sin statistik over fattigdommen.
Tidligere hed det sig at antallet af kinesere som lever for mindre end én dollar om dagen var presset ned på 100 millioner. Ifølge de nye beregninger er der tre gange så mange, nemlig300 millioner. I Indien er den vurderede mængde blevet fordoblet fra 400 millioner til 800 millioner.
Beregningernes tilfældighed bekræfter det som kritikerne længde har hævdet: Den retlinjede statistik, som Verdensbanken og dens medløbere har anført i globaliserings debatten, er et virvar af vilkårlige antagelser, utilstrækkeligt råmateriale og urimelige konklusioner.
Med Verdensbankens måde at regne på, som forudsætter yderst komplicerede beregninger af forskellige valutaers lokale købekraft, følger en tendens til år efterår at sænke grænsen for fattigdom, hvilket tilsyneladende løfter millioner af mennesker ud af armoden.
Som grundlag for sine beregninger af den kinesiske købekraft stolede banken desuden tidligere på overfladiske og usikrevurderinger fra 1980’erne,som er blevet endnu mere misvisende som følge af store prisstigninger. Kinas økonomi blev med matematiskpræcision forøget og dets fattigdom formindsket.
Lige så let og bekvemt løftede Verdensbanken flere hundrede millioner indere over grænsen for absolutfattigdom. En dollar omdagen blev til sidst beregnet til at svare til så lidt som 9 rupier. Beløbet var ikke engang nok til en litermælk i delstaten Bihar, men med dette mål for fattigdom kunne Indien stråle af verdensmarkedstilpasset velstand.
Verdensbankens regnestykke har været hovedsagen for dem der fremhævede den globale kapitalismes fortrin. Vil de ”nye” hundreder af millioner fattige mennesker mon gøre en forskel når de udtaler sig næste gang?
